lørdag den 31. marts 2012

Beskæring af kugleakacier lørdag den 31. marts 2012

Beskåret kugleakacie
















I sidste uge klippede jeg vores to kugleakacietræer.
Det er måske nok lidt sent og skulle have været ordnet i
januar/februar, men bedre sent end aldrig, så jeg håber,
de klarer beskæringen.
Hvis ikke de bliver beskåret, bliver de alt for voldsomme.



Et beskåret og et ikke beskåret træ















Her er det ene lille træ beskåret, mens det andet
venter på at få samme behandling.
Det ser lidt barsk ud og hvert år er jeg meget i tvivl om
træerne vil skyde igen, men indtil nu har de været
rigtig flittige til at sætte nye skud.
Desværre kommer der ikke blomster. Jeg tror det
hænger sammen med beskæringen.


Det 60 år gamle akacietræ
















Lige på den anden side af hækken har vores nabo et
imponerende akacietræ. Jeg vil tro, det er omkring 60 år.
Det er utroligt smukt og får rigtig mange hvide blomster
hvert år. Da vores grund er udstykket fra vores nabos
areal i tidernes morgen, har vi  haft to træer af samme
slags i vores have, men de blev alt for store og vi
måtte desværre fælde dem. Nu må vi nøjes med at nyde
synet af naboens flotte træ.