fredag den 20. april 2012

Blomster i tepotter og salat på væg fredag den 20. april 2012

Tepotter på væg















Her er en sjov ide til, hvordan man kan anvende
sine gamle tepotter.























Her er en god ide til en alternativ køkkenhave,
hvis man lige mangler lidt plads til et salatbed.

Begge billeder er lånt fra bloggen www.karimarie. blogspot.com









torsdag den 19. april 2012

Forårsblomster på græs torsdag den 19. april 2012

Bellis, Guldstjerner og Tvetand













For nogle dage siden gik jeg forbi en lille græsskråning
på vej til supermarkedet.
Det var solskin og græsset var fyldt med Bellis, Guldstjerner
og Lillarød tvetand.
Det var et dejligt tæppe at se på. Jeg vil tro at der var en 10 m2,
og blomsterne var over det hele.
Dettte skønne syn måtte foreviges, så jeg tog straks et billede.

onsdag den 18. april 2012

Dræn i plantekasser -og krukker onsdag den 18. april 2012

Lecakugler i strømpebukser

















I bunden af vores plantekasser og krukker har jeg lagt
lecakugler for ikke planternes rødder skal rådne, hvis
jorden bliver for våd. Jeg har taget nogle strømpebukse-
ben og fyldt dem med lecakugler, og derefter slået en
knude.
Disse lange poser lægger jeg i bunden af kasser og krukker.
Når det bliver forår, og der skal nyt jord i kasserne, så er det
meget nemt at genanvende dette dræn. Jeg hælder den
gamle jord ud i et bed og ryster derefter poserne, som så er
klar til brug.
Hvis ikke lecakuglerne er isoleret fra jorden kan det være svært
at genanvende dem. Mange af poserne har jeg kunne anvende
i flere år.


Plantekasse med dræn










Her er der lagt to poser i bunden af en altankasse.

tirsdag den 3. april 2012

Viol, stedmoder og lungeurt tirsdag den 3. april 2011

Martsviol















Forårsvejret er på frysepunktet, men blomsterne
trodser kulden. Vi kan håbe på, at det kun er
forbigående med de lave temperaturer. I dag har
der været nogen sol i haven og disse billeder beviser
at foråret trods alt er på vej.



Stedmoderplanter














Her står 6 kasser stedmoderplanter, som  venter på
at blive plantet ud i krukker og kassser. De er købt i Silvan
To kasser for kr. 90,-



Lyserød Lungeurt














Her er en lyserød Lungeurt. Den er ikke så stor
i blomsterne, men er dog meget frodig i væksten.



Flerfarvet Lungeurt
















En flerfarvet Lungeurt, hvor de blå blomster er meget
lyseblå nærmest babyblå.


Blå Lungeurt
















Her er en Lungeurt med blå blomster. Den er meget
spinkel og breder sig ikke nær så meget som de andre,
jeg har. Jeg troede faktisk at den var forsvundet, og
blev derfor helt overrasket over at se den igen.


Hvid Lungeurt














Den hvide Lungeurt i fuld solskin. Hos mig er den
også langsomt voksende og breder sig ikke som den
flerfarvede.