lørdag den 31. marts 2012

Beskæring af kugleakacier lørdag den 31. marts 2012

Beskåret kugleakacie
















I sidste uge klippede jeg vores to kugleakacietræer.
Det er måske nok lidt sent og skulle have været ordnet i
januar/februar, men bedre sent end aldrig, så jeg håber,
de klarer beskæringen.
Hvis ikke de bliver beskåret, bliver de alt for voldsomme.



Et beskåret og et ikke beskåret træ















Her er det ene lille træ beskåret, mens det andet
venter på at få samme behandling.
Det ser lidt barsk ud og hvert år er jeg meget i tvivl om
træerne vil skyde igen, men indtil nu har de været
rigtig flittige til at sætte nye skud.
Desværre kommer der ikke blomster. Jeg tror det
hænger sammen med beskæringen.


Det 60 år gamle akacietræ
















Lige på den anden side af hækken har vores nabo et
imponerende akacietræ. Jeg vil tro, det er omkring 60 år.
Det er utroligt smukt og får rigtig mange hvide blomster
hvert år. Da vores grund er udstykket fra vores nabos
areal i tidernes morgen, har vi  haft to træer af samme
slags i vores have, men de blev alt for store og vi
måtte desværre fælde dem. Nu må vi nøjes med at nyde
synet af naboens flotte træ.

8 kommentarer:

  1. Hvor må jeres indkørsel være flot, når kugleacasierne er blevet grønne og runde. Jeg har ikke selv kugleacasia, men har ofte haft dem på ønskesedlen
    God påske og forhåbenligt bliver det bedre havevejr end det er lige nu:-)

    SvarSlet
  2. Træer, der er beskåret rigtig og klippet i facon, de er bare rigtig flotte.
    Jeg undres tit over planter, som klippes tilbage og planter, der i vinterens løb er gået fuldstændig ud - pludselig så skyder de bare igen og i løbet af kort tid er de fine med blade og måske også blomster - jeg synes, det er en utrolig proces, der finder sted.

    SvarSlet
  3. Hoppas att dina akacior kommer att tåla den sena kippningen!
    Tror nog att de faktiskt gör det!
    Så fina de ser ut. Skulle vara roligt att få se någon bild från när de är gröna!

    Önskar dig en trevlig april och påsk!
    Märit

    SvarSlet
  4. Jamen, det er da ligeså rart at nyde naboens Akacie. Tænk hvis han gjorde som Jer og fældede det. Uha.

    Havehilsen
    Ole

    SvarSlet
  5. Måtte lige google et sådan træ. Hvor er det smukt, tror jeg må eje en eller to kugleakacier.

    Kh Margrethe.

    SvarSlet
  6. Dejligt at naboen havde plads til at beholde sit, så I kan nyde det. Og så kan I også nyde jeres egne kugleakacier, jeg er sikker på, at de bliver flotte.

    SvarSlet
  7. Den er flot din nabos akacie! Dem ser man ikke så ofte. Så er det godt i værner om jeres omend i en stækket udgave, som jo også kan være smuk.

    SvarSlet
  8. Hej Kirsten
    Jeg har lige en lille hilsen til dig fra Anne Marie Lønbæk Planteskole, hun kan ikke kommentere på din blog.
    Den kommer her:
    Lathyrusliving undrer sig over manglende blomstring i hendes kugleakasie. Den er en dværgvækst (heksekost) der ikke sætter blomster, så hun kan roligt fortsætte med beskæringen, som hun plejer.
    Hilsener fra Anne Marie og Lisbeth :o)

    SvarSlet