 |
Opstammet rosenmandel |
For 12 år siden fik jeg en opstammet rosenmandel
af nogle søde elever.
Jeg plantede den på en god og lun plads i haven.
Den trivedes fint, og da næste forår kom, stod den
med de flotteste knopper.
Alt tegnede fint. Stor var dog skuffelsen, da blade
og blomster begyndte at visne, først nogle enkelte
grene, så flere og flere. Jeg var grædefærdig,
troede, at den ikke havde fået vand nok.
Ekstra vanding hjalp ikke på problemet.
Jeg søgte hjælp hos den lokale planteskole, hvor jeg
vidste, den var købt.
Her fik jeg det råd, at jeg skulle grave planten op,
kasserer den og sætte noget andet i stedet for,
da årsagen til problemet var, at rosenmandler
fik svamp, som forårsagede de visne blade og
blomster. Det ville aldrig blive bedre.
Jeg gravede planten op, satte en dværgsyren,
men plantede rosenmandlen på en afsides plads
i haven.
Måske kunne sygdommen forsvinde, tænkte jeg.
Den trives stadig fint, men hvert år er der grene
med blade og blomster, der visner.
Jeg klipper dem af, når jeg ser dem.
Nogle år er det værre end andre.
I år ser den fin ud, og jeg er glad for,
at jeg ikke smed træet væk.
 |
Rosenmandel i fuldt flor |
Gå ind på
www.nytibyen.dk under havenyt, hvis du vil se mere fra vores have.