onsdag den 15. maj 2013

Rosenmandel i fuldt flor onsdag den 15. maj 2013




Opstammet rosenmandel



















For 12 år siden fik jeg en opstammet rosenmandel
af nogle søde elever.

Jeg plantede den på en god og lun plads i haven.
Den trivedes fint, og da næste forår kom, stod den
med de flotteste knopper.

Alt tegnede fint. Stor var dog skuffelsen, da blade
og blomster begyndte at visne, først nogle enkelte
grene, så flere og flere. Jeg var grædefærdig,
troede, at den ikke havde fået vand nok.
Ekstra vanding hjalp ikke på problemet.

Jeg søgte hjælp hos den lokale planteskole, hvor jeg
vidste, den var købt.

Her fik jeg det råd, at jeg skulle grave planten op,
kasserer den og sætte noget andet i stedet for,
da årsagen til problemet var, at rosenmandler
fik svamp, som forårsagede de visne blade og
blomster. Det ville aldrig blive bedre.

Jeg gravede planten op, satte en dværgsyren,
 men plantede rosenmandlen på en afsides plads
i haven.
Måske kunne sygdommen forsvinde, tænkte jeg.

Den trives stadig fint, men hvert år er der grene
med blade og blomster, der visner.
Jeg klipper dem af, når jeg ser dem.
Nogle år er det værre end andre.

I år ser den fin ud, og jeg er glad for,
at jeg ikke smed træet væk.




Rosenmandel i fuldt flor













Gå ind på www.nytibyen.dk under havenyt, hvis du vil se mere fra vores have.

6 kommentarer:

  1. Ja, godt at du beholdt den! Den er smuk!

    SvarSlet
  2. Succes historie - så skønt når man kan få planter til at overleve.

    SvarSlet
  3. Hej Kirsten,
    Næ ser man det! Vi har også et rosenmandeltræ i haven og hvert år er der grene der visner og bliver grimme. Problemet løser jeg ved simpelthen ved, at klippe alle genene af nede ved basis. Fire uger efter står træet igen fint, grønt og frodigt!
    Mange venlige hilsner, Mathias

    SvarSlet
  4. Hej Kirsten.Elsker rosenmandeltræet.Godt at du beholdt det.Jeg har lige lavet et indlæg med mit blomstrende mandeltræ og andre blomstrende træer.Det er bare sådan en dejlig årstid med alt det der blomstre netop nu.
    God aften Jette

    SvarSlet
  5. Hej Kirsten - det er længe siden vi har hørt nyt fra dig!
    Det er godt at du forbarmede dig over den flotte rosenmandel. Det kvitterer den nu for og blomstrer så smukt!

    SvarSlet
  6. Hej Kirsten
    Godt at høre fra dig igen. Ja men mit træ gør som dit, og jeg gør som Mathias, klipper de visne grene væk, og så kan den snart igen. Jeg har en anden i samme familie prunus, den gør det samme, det ser træls ud, men går heldigvis over igen.

    SvarSlet