mandag den 21. november 2011

Hvordan man laver en lækker chilimarmelade d. 21. november 2011


I juni måned fik jeg en lille chiliplante af en sød kollega.
Jeg plantede den om i en større lerpotte, satte den på terressen 
og  passede den den med vand og gødning hele sommeren.
Det har resulteret i en rigtig flot plante samt en masse
chilier. Nogle har vi spist andre har jeg tørret, og der hænger 
yderligere 7 grønne chilier på  planten. Dem plukker jeg  
inden frosten kommer. Det har været en stor overraskelse at 
se, hvordan denne plante har udviklet sig, og det bliver ikke 
sidste gang jeg prøver kræfter med chili på terrassen.




Her kommer opskriften på chilimarmelade.

Der skal bruges:
5 stk chilier
1 stk rød peber
400 g sukker
2 1/2 dl æblecidereddike
1/2 vaniljestang
10 g spsk melatin til marmelade ( en rød pose og ikke den
gule, som er med på billedet).



Fremgangsmåde:

Chilierne og den røde peber renses for kerner,
(husk ikke at gnide i øjnene).
Sukker, eddike og vaniljekorn -og stang koges op
under svag varme.
Chilien hakkes groft eller blendes, peberfrugten
tilsættes. 
De blendede frugter hældes i gryden til sukkerlagen,
og det koger ca. 10 min. ved svag varme.
Herefter tilsættes melatinen som anvist på posen, og marmeladen er færdig.
Den hældes på skoldede glas, som er skyllet med lidt 
konserveringsmiddel.





Der bliver ca. 3 glas, som ses af ovenstående billede.
Vi bruger marmeladen til grøn salat eller sammen med 
flødeost og knækbrød.
Bon appetit.

Det er også en oplagt værtindegave især her i julemåneden,
da marmeladen får en rigtig fin rød farve.



3 kommentarer:

  1. Hej
    Din marmelade har en fin farve. God idé til værtindegave.
    Hilsen
    Lisbeth

    SvarSlet
  2. Spændende. Jeg har ikke set chilimarmelade tidligere :-)

    SvarSlet
  3. Hej!

    Din blog har fanget vores opmærksomhed på grund af kvaliteten af de opskrifter. Vi ville være glade, hvis du ønsker at deltage i Findeopskrifter.dk, så vi kunne oprette forbindelse til den.

    Findeopskrifter.dk er en søgemaskine, der samler de bedste danske madlavning blogs fra internettet.

    Flere hundrede blogs er allerede registreret her og drage fordel af den trafik, vi sender til deres websteder.

    For at deltage Findeopskrifter.dk, bare gå til http://www.findeopskrifter.dk/kom-med-i-madblogstoppen

    Hav en dejlig dag!

    Med venlig hilsen
    - Elin, Findeopskrifter.dk

    SvarSlet